Da Laura lærte om træer, føltes en tur i skoven som en tur gennem Narnia

I forrige uge snakkede vi med Anders Brunstad Haarbye om, hvordan skovejeren får det bedste samarbejde med sin skovfoged. I denne uge har vi snakket med Laura Bjerre Jordans om hendes uddannelse som skov- og landskabsingeniør og passion for skovdrift.

Laura er oprindeligt fra København, men mens hendes omgangskreds blev boende i storbyen, flyttede Laura til Nøddebo for at starte på uddannelsen som skov- og landskabsingeniør. Laura arbejder i dag hos HedeDanmark i afdelingen kunder og innovation. 

Med forældre, der begge har arbejdet med klima og miljø, var interessen for naturen nærliggende.

Allerede efter de første fag på Skovskolen Nøddebo, der er en del af KU, opdagede Laura en ændret holdning i sit forhold til naturen.

”Efter at vi havde lært om træerne i vores første fag, føltes en gåtur gennem skoven som at gå gennem Narnias skab ind i en ny verden. Det var lige pludselig en helt ny oplevelse at være i naturen.”, fortæller hun.

Uddannelsen, som også omfatter landskabsforvaltning, har givet Laura en dybere forståelse for naturens sammenhænge.

”Pludselig havde jeg viden om forskellige naturtyper – og hvilken forskel det gjorde, om det var en ko eller en hest, der gik og græssede”, fortsætter hun.

Selvom uddannelsen dækker bredere end arbejdet med skoven, var der noget fascinerende ved at arbejde med træer. At se, hvordan tidligere generationer havde plantet træ og stå adskillige år senere og betragte, hvordan deres valg havde påvirket skoven.

Fra teori til praksis: En naturlig overgang

Uddannelsen som skov- og landskabsingeniør inkluderer en praktikperiode fra april til september. Et forløb Laura roser i store vendinger.

”At komme i praktik gav ikke kun praktisk erfaring, men også mulighed for at få et netværk indenfor branchen.”, forklarer hun.

Oplevelsen af at få ansvar og blive stolet på, er noget hun fremhæver her flere år efter, at hendes egen praktikperiode hos HedeDanmark blev færdiggjort.

”Man fik hurtigt ansvar, selvom man bare var praktikant. Det gjorde det meget nemmere at turde tage ansvar, da man kom videre ud i sit fuldtidsjob”, uddyber hun.

Vigtigheden af bæredygtighed og certificeringer 

I sit daglige arbejde i HedeDanmarks afdeling Kunder og Innovation, hvor hun blandt andet arbejder med certificering, klima, biodiversitet, formidling og uddannelse. I certificeringsteamet hjælper hun med at certificere skove og og klæde skovfogederne på til at håndtere kravene til moderne skovdrift.

"Jeg synes, at det er rigtig vigtigt, at vi certificerer skovdriften. Det er med til at dokumentere over for omverdenen, at vi dyrker skoven bæredygtigt og ansvarligt.", siger Laura.

Hun understreger, at det er med til at sikre, at vi efterlader skov til de kommende generationer. Og da vi kommer ind på, om hun vil anbefale skovejere at blive certificeret, falder svaret prompte.

”Jeg opfordrer alle til at blive certificeret.”

Hun uddyber, at certificering ikke kun er en god idé, fordi det er et stigende ønske fra de virksomheder, der indkøber træ. Den øgede dokumentation gør også, at der kommer papir på, at skovene drives på en ansvarlig måde uden rovdrift.

”Vi må ikke glemme vigtigheden af produktionsskove” 

En af de store debatter inden for skovforvaltning er balancen mellem produktionsskov og urørt skov.

Laura forstår det store fokus på biodiversitet, især set i lyset af de 75.000 hektar, der er udpeget som urørt skov. Men hun advarer mod at glemme behovet for produktionsskov, som spiller en afgørende rolle i fremtidens træproduktion.

"Der skal være plads til både produktionsarealer og biodiverstetsarealer," siger hun.

Vi har hos Skovkortet tidligere flaget for kampagnen ”Takket Være Skoven”, der sætter fokus på vigtigheden af træet i vores hverdag.

Mens danskerne er vilde med danske møbler i træ, er de mindre vilde med, at der fældes træer i Danmark. En kontrast, Laura også har lagt mærke til.

Selv understreger hun, at det er vigtigt at huske begge dele.

”Det er lige så vigtigt at have produktionsarealer som biodiversitetsarealer  – og det kræver forståelse for, at der er plads til begge dele. Certificerer du din skov, kan du drive produktionsskov samtidig med, at du har sat arealer af til biodiversitet.”, forklarer hun.

Fremtidens skovbrug bliver mere digital

I fremtiden ser Laura en skovforvaltning, der både rummer plads til biodiversitet og produktion. Hun understreger, at digitaliseringen vil spille en større rolle i fremtiden, især når det kommer til kortlægning af biodiversitet.

"Vi ved rigtig meget om træerne, og hvordan de vokser, men vi ved ikke så meget om biodiversiteten. Det tror jeg, at nye digitale værktøjer vil kunne hjælpe os med."

Men selvom digitaliseringen vil lette mange arbejdsprocesser, mener Laura, at den aldrig kan erstatte den menneskelige tilstedeværelse i skoven.

"Uanset antallet af digitale værktøjer kommer vi ikke til at holde skovfogederne ude af skoven. De skal stadig ud i skoven og være i den. Det er af samme grund, at rigtig mange mennesker tager denne uddannelse. For at komme væk fra kontoret og ud i naturen.", afslutter hun.

I takt med at der stilles større krav til skovene, både lovmæssigt og for brugerne af skoven, bliver formidling fra branchen vigtigere end nogensinde.

”Borgerne spørger mere og mere ind til, hvorfor vi gør som vi gør. Formidling kan hjælpe os med at forklare vores arbejde og bevare vores ‘license to operate’.

Laura Bjerre Jordans fortælling er ikke bare en fortælling om, hvordan en kærlighed til naturen kan være med til at forme en hel erhvervskarriere. Det er også en fortælling om, hvordan det daglige arbejde i skoven konstant er i udvikling. Hvad Laura lærte på sin uddannelse for få år tilbage, er anderledes end det hold studerende, der netop er startet på uddannelsen denne sommer.

Arbejdet i skoven er en organisk størrelse, og det kræver, at man er omstillingsparat og åben for at lære nye ting. Om man er nyuddannet eller med flere årtier på bagen.