En nordjydes mission: Bæredygtig skovrejsning i Amazonas

I første artikel lærte vi Søren Hoff Brøndum at kende – en nordjyde med en usædvanlig passion for Amazonas' regnskov. Vi fik fortalt historien om, hvordan Søren mødte Ernesto og begav sig ud i at starte bæredygtighedsprojekter med de lokale ecuadorianere.

I denne uge går vi i dybden med projekterne og ser nærmere på, hvordan man fra sin bopæl i Nordjylland kan være med til at rejse 200 hektar skov i Ecuador.

Opbygningen af en ny økonomi efter covid 

I sidste uge fik vi en introduktion til Ernesto og hans familie. De bor i en landsby et stykke fra det etablerede samfund. Her lever de af skoven og dens afgrøder.

Da covid ramte verdenssamfundet, var Ecuador ingen undtagelse. Men hvor vi i Danmark havde hjælpepakker, kompensation og udskudt momsbetaling, gjaldt det ikke for Ernesto og hans familie.

Som konsekvens af den manglende turisme og nedlukning af landet blev den eneste indtægtskilde balsatræet.

INFO OM BALSATRÆ:

• 95% af alt balsatræ kommer fra Ecuador 
• Det er en hurtigt voksende træart (på billedet nedenfor kan du se 9 måneder gamle balsatræer)
• Gror i Amazonas 
• Bruges i vindmøller 

I løbet af pandemien blev al balsatræ fældet, og den sidste indtægtskilde for lokalbefolkningen forsvandt pludselig. 

"Alt balsatræ inden for en anvendelig diameter blev fjernet og solgt til Kina, Europa og USA. 

Og så var al beskæftigelse lige pludselig væk. Derfor foreslog jeg, om vi ikke skulle producere balsatræ på mere bæredygtige præmisser. Tættere på bilfaste veje, så man ikke skulle hele vejen ud i regnskoven for at hente det," fortæller Søren Hoff Brøndum om starten på projektet.

Det blev starten på Wawazonia.

Tidligere blev balsatræ dyrket i regnskoven, men Søren Hoff Brøndum kom med et nyt perspektiv.

"Hvad med, at vi udnyttede noget af den tidligere landbrugsjord?", spurgte jeg. Min egen svigerfamilie havde 1050 hektar landbrugsjord, hvor der tidligere havde været eksportafgrøder eller kreaturer. Det samme gjaldt for andre familier. Det jord ligger også tæt på vejen," forklarer han.

Balsatræet er en hurtigt voksende træart, hvilket betyder, at lokalbefolkningen ikke var nødt til at vente mange år for at kunne se resultaterne af arbejdet ‍(seks måneder efter spiring er træet omkring 2,5-4 cm i diameter og 3-4 m højt) 

Efter 6-10 år er træet klar til fældning og har da nået en højde på 18 til 27 meter og en diameter på 30─115 cm.

"Det flugter med de lokales tidsperspektiv, at det har en fem-seks årig horisont - og at vi ikke kommer og siger, at der er noget klar om 30 år. Der skal helst ske noget nu og her. Samtidig planter vi også mere ædle træsorter, som kan tage over på den længere bane," fortæller Søren Hoff Brøndum

Et alternativ til at fælde regnskoven

Plantagejord har en lidt negativ klang for nogle. Men hvad er alternativet? For de lokale i Ecuador er alternativet at begynde at fælde den originale regnskov.

Og det er netop formålet med Wawazonia: at give de lokale en stabil indtægtskilde, så man lader den originale regnskov stå urørt.

Udover balsatræ er Søren Hoff Brøndum og Ernesto også begyndt at gro syv-otte andre tømmerarter i deres plantager. Arter, der findes i så lav densitet i regnskoven, at man ender med at ødelægge store dele af regnskoven ved at hente arterne.

"Vi vil gerne give folk noget at leve af, så de ikke har behov for at fælde denne fantastiske, biodiverse regnskov. Vi laver et skovbrug, så folk får noget at leve af på en bæredygtig måde," siger Søren Hoff Brøndum.

Fremtidsplanerne for Wawazonia

Indtil nu har Søren Hoff Brøndum sammen med resten af holdet omkring Wawazonia formået at plante 39 hektar. Eller sagt på en anden måde: cirka 70.000 små træer.

Ambitionen er at rejse 200 hektar inden udgangen af 2025 fordelt på fem landsbyer. Men vigtigst af alt er ambitionen at skabe økonomisk bæredygtige projekter, som kan bære sig selv.

"Der er så mange projekter, der bare falder ned fra himlen fra FN og andre velmenende organisationer. Men efter et par år har de det med at forsvinde igen som dug for solen, hvis folk trækker fingrene til sig igen," forklarer Søren Hoff Brøndum.

Landsbyerne, hvor Wawazonia arbejder, ligger så langt ude i landet, at selv ikke de store nødhjælpsorganisationer arbejder der.

Du kan læse mere om projektet her: 

Økonomien bag projekterne

Det er ikke gratis at plante 200 hektar plantage ude i Ecuadors landsbyer. Derfor er projektet også afhængigt af, at der er virksomheder (og private), som vil sponsorere projektet.

Her arbejder Søren Hoff tæt sammen med Growing Trees Network, der står for at finde virksomhedsponsorer.

Sponsorerne er virksomheder, der gør det enten af et godt hjerte, som en del af deres ESG-politik eller for at kunne bruge det som en del af deres CO2-regnskab. Vil du selv være sponsor, kan du støtte gennem Growing Trees Network.

Og imens vi runder fortællingen af, fortsætter Søren Hoff sit arbejde med at skabe arbejdspladser, økonomi og træplantager i de lokale landsbyer i Ecuador.