Kasper Henricksen: Kunsten at gøre en produktionsskov tilgængelig for alle

Midt mellem Aalborg og Randers ligger Overgaard Gods og dets imponerende historie smukt indlejret mellem bølgende bakker. Med århundrede gamle bygninger, et landområde på 2.377 hektar jord samt Dronninglund Storskov på 1.000 hektar er godset et af Danmarks største og et vidnesbyrd om en rig landbrugs- og skovbrugshistorie. 

Bag murene gemmer sig også en historie om, hvordan traditioner møder moderne ledelse. Vi har inviteret godsets nuværende administrerende direktør, Kasper Henricksen, til en snak om at forvalte et historisk gods, hvor der både er respekt for traditioner og plads til innovation.

Tilbage i april 2020 blev Kasper Henricksen ansat som direktør for Overgaard Gods. Med en uddannelse som landmand og agrarøkonom i bagagen havde han allerede en omfattende viden om landbrug, økonomi og strategi, som er en forudsætning for at drive en ejendom på den størrelse. 

“Jeg var tidligere godsinspektør på Brattingsborg Gods på Samsø, hvor vi også havde skov. I dag driver jeg hele skovforvaltningen sammen med vores skovfoged fra HedeDanmark”, fortæller Kasper Henricksen selv om sin baggrund.

En skov med plads til alle

Med Dronninglund Storskovs næsten 1.000 hektar skov har lokalsamfundet stor interesse i at udnytte de naturskønne områder. Mountainbike, rappeling, polititræning og ridning er blot få af de aktiviteter, du kan opleve i skoven. 

“Skoven er for alle. Og med al den aktivitet i skoven er det også vores ansvar, at der bliver taget hensyn til alles behov. Vi har en tæt dialog med brugerne af skoven, så vi undgår konflikter. Samtidig er vi også opmærksomme på, at det er en produktionsskov, hvor der kører maskiner rundt. Det hele skal gå op”, fortæller Kasper Henricksen. 

“Vi er meget bevidste om, at de 1000 hektar skov i Vendsyssel ligger helt samlet, og der derfor er stor aktivitet heri fra lokalområdet. Vi har både jagtkonsortier, ryttere med ridekort og forskellige cykelhold, der gerne vil cykle på vejene derinde. Der er samtidig mange mountainbikere, som gerne vil bruge skoven også”, fortsætter han. 

Det er nemmere sagt end gjort at finde balancen mellem at drive en forretning og imødekomme den store interesse for at bruge skoven til aktiviteter. Jægerne ønsker, at skoven står så godt som urørt, mens mountainbikere gerne vil anlægge spor og give den gas i naturen. 

“Vi har en plads i midten, hvor vi finder kompromisser og sørger for, at alle bliver hørt. Vi snakker både med jægere, kommunen og privatpersonerne, der bruger skoven. Lige nu er vi i gang med diverse ansøgninger og godkendelser for at kunne anlægge et mountainbikespor sammen med Dronninglund Motionscykelklub”, afrunder Kasper Henricksen. 

Balancen mellem at drive en produktionsskov og arbejde med biodiversiteten

Kasper Henricksen lægger ikke skjul på, at godset har et vigtigt formål: at drive en forretning. Dermed er skoven også en produktionsskov. Implementeringen af de forskellige biodiversitetsordninger gør det også muligt at fokusere driften der, hvor det giver mening. 

“Vi har nogle af skovene, der er ret så kuperede. Der giver de nye biodiversitetsordninger os mulighed for ikke at skove så hårdt ud i de områder, hvor vores dækningsbidrag forringes, eftersom arbejdet med bjergningen af det træ bliver ekstraordinært stort”, forklarer Kasper Henricksen. 

I de senere år har et andet vigtigt fokus været at blive PEFC-certificeret. Med certificeringen kan Overgaard Gods dokumentere, at de driver deres skov på en måde, der balancerer både sociale, miljømæssige og økonomiske krav, så de også på den lange bane kan levere de produkter, som samfundet har brug for. 

“Bæredygtighed har et stort fokus i hele vores drift, så derfor var det en naturlig vej for os at gå. Samtidig har det den forretningsmæssige fordel, at vi både har adgang til et større marked og kan få en bedre pris for vores produkt”, siger han. 

Fremtidssikring af skoven

Med nye CO2-afgifter og trepartsforhandlinger, hvor der snakkes om at anlægge 250.000 hektar skov i Danmark, er det ikke for meget at sige, at der sker en del på det område. 

Hvor nogle mener, at det skal være en ren, uberørt skov, ønsker Kasper Henricksen, at der også bliver plads til produktionsskov. 

“De nye biodiversitetsordninger, der er kommet de senere år, ser jeg som en mulighed for, at begge dele kan lade sig gøre. Skoven er med til at skabe en masse fantastiske materialer, så dem håber jeg, at vi fortsat kan være med til at levere.”

Men klimaet i Danmark ændrer sig – og derfor skal vejrfænomener også tænkes ind i den daglige drift af skoven. 

“I takt med at vi ser vildere vejrfænomener her i Danmark, er vi nødt til i højere grad at fokusere på at gøre skoven mere robust. Eksempelvis har vi en del stormfald, som vi bygger skoven op til at kunne modstå. Det betyder, at vi tynder mindre ud og lader træerne vokse sig større. Dronninglund Storskov har en årlig tilvækst på 10-11 kubikmeter per hektar, mens vi hugger 4-6 stykker. Det gør skoven mere stabil”, forklarer han.

Sådan bruger Kasper Skovkortet til hverdag

Inden vi runder af for snakken med Kasper Henricksen, vil vi gerne høre lidt om, hvordan han selv bruger Skovkortet til dagligt. 

Med 2.377 hektar jord og knap 1.000 hektar skov i Vendsyssel, der skal passes, kan han selvsagt ikke være i skoven hver dag. Derfor står en skovfoged fra HedeDanmark for den daglige drift. Skovfogeden er ofte i skoven og løbende kontakt med Kasper Henricksen. 

“Skovkortet gør det nemt for mig at udtrække lister og dokumentation. Det er overskueligt for mig at bruge, når jeg ikke selv er i skoven dagligt. Og når jeg endelig er i skoven, kan jeg nemt se, hvilken afdeling jeg er i, og logge det, jeg ser. Det giver mig et stort overblik over skoven”, runder Kasper Henricksen af.