Læs interviewet med skovfoged Thøger Hansen, der gavmildt deler ud af sine erfaringer og tanker om fremtidens skovbrug (og meget mere).
Hej, jeg hedder Thøger og driver til dagligt SKOV – NATUR – LANDSKAB APS med min kompagnon Jørgen.
I øjeblikket hjælper vi over 300 skove med alt fra en halv til 1.000 hektar, hvor vores hovedformål er at rådgive ejere af skov og naturarealer om driften. Det indebærer alt fra et enkelt godt råd i ny og næ til totalstyring af skoven, inkl. entreprisestyring, handel, myndighedshåndtering, etc.
Personligt udfører jeg en betydelig mængde kontorarbejde og håndterer PEFC-certificeringer, hvilket tilføjer en dimension, der ikke nødvendigvis er så driftig, men det er en vigtig del af processen. Det udgør også en betydelig del af vores arbejde, da det sikrer, at alle nødvendige dokumenter og certificeringer er i orden.
I den forbindelse driver vi også en PEFC-certificeringsgruppe.
I udgangspunktet er den daglige drift enkel. Vi indgår en aftale med skovejeren med udgangspunkt i deres ønsker, formål og vores anbefalinger.
En sådan aftale varierer meget, da det som sagt afhænger af den konkrete skovejers behov. Nogle gange handler det om et par gode råd og andre gange er det totalstyring over en årrække.
Skovkortet.dk er en væsentlig del af vores daglige drift, da vi bruger det til at indtaste digitale noter ude i skoven, når vi står på stedet, inkl. vores aftaler med den enkelte skovejer. Det er en fordel, når vi nogle gange kun er i dialog med skovejeren med års mellemrum. På den måde sikrer vi, at ingen detaljer går tabt.
Derudover er det et essentielt værktøj til diverse dokumentationsbehov som sporbarhed, bæredygtighed, etc.
Jeg tror vi i skovbranchen bliver nødt til at tilpasse os en ny virkelighed: At finde balancen mellem bæredygtig produktion og miljøhensyn.
Det handler blandt andet om, at vi skal erstatte beton med træ eller finde andre innovative løsninger, samtidig med at vi skal bevare biodiversiteten og fremme friluftslivet.
At opnå denne balance er en kompleks opgave, hvor produktion, biodiversitet og rekreation skal gå hånd i hånd og forme fremtidens skovbrug.
Derfor forventer jeg, at de kommende ti år vil byde på udfordringer i forsøget på at finde denne harmoni og balance inden for skovforvaltning.
Traditionelt set har mange skovejere primært fokuseret på produktion og det kan være en udfordring at få dem til at interessere sig for de andre aspekter af skovforvaltning.
Jeg ser også en tydelig udvikling i øjeblikket, hvor der blandt skovejerne er stigende interesse for klima og biodiversitet. Dette er primært drevet af et generationsskifte blandt skovejerne, da det fokus i høj grad ligger hos den yngre generation.
Derudover er der ingen tvivl om, at fremtidens skovforvaltning i stigende grad kommer til at involvere certificeringer. Det er uanfægtet, om det drejer sig om de eksisterende løsninger eller udviklingen af nye.
Faktisk tror jeg, at certificeringer og dokumentation af de handlinger, der udføres i skovene, vil blive et af de mest afgørende aspekter indenfor skovforvaltning.
For os som rådgivere, kommer det til at påvirke os på den måde, at vi først og fremmest skal erkende, at vi skal lære at kombinere de forskellige aspekter.
Lavpraktisk betyder det, at hvis vores mål er at producere træ, skal vi også nøje overveje, hvordan det påvirker den omkringliggende natur. Vi skal altså begynde at tænke mere helhedsorienteret og integrere vores aktiviteter, så vi både kan opretholde skoven og dens biodiversitet, samtidig med at der produceres træ som en nødvendig ressource.
Det er en spændende udvikling, og det er en vigtig del af vores rolle som rådgivere at forklare, at det er muligt at opnå en balance mellem disse aspekter. Vi behøver ikke at begrænse os til en enkelt tilgang; i stedet kan vi forsøge at afveje forskellige hensyn og prioritere dem efter behov.
Det er ikke altid, at vi kan forvente kortsigtede resultater, og derfor er der også økonomiske aspekter, der skal overvejes. Nogle gange er vi nødt til at investere penge i det, selvom resultaterne måske først bliver synlige om 10 år eller mere.
Det kan kræve tålmodighed at se en økonomisk gevinst i forhold til de ressourcer, vi investerer i dag. Det er en afvejning, der kræver en fin balance.
Derudover er det afgørende at finde den rette balance mellem at skabe økonomisk værdi og samtidig beskytte skoven og dens økosystemer. Vi skal sikre, at vores aktiviteter ikke skader skoven på lang sigt, og det kræver planlægning.
I dag har jeg en tendens til at betragte mig selv som en produktionsmand, og jeg har derfor en naturlig tilbøjelighed til at fokusere på produktionsskov. På samme tid tror jeg dog også på vigtigheden af at bevare interessante aspekter af naturen.
Når det kommer til biodiversitet, ville jeg prioritere at bevare naturlige områder som søer, vådområder eller lignende. Selvom disse områder ikke er særlige produktive, ser jeg dem stadig som værdifulde ressourcer, der bidrager til økosystemets sundhed.
Tænker vi 50-60 år tilbage i tiden, drænede man ofte den type områder, gravede grøfter og fjernede vand for at gøre dem egnede til plantning og produktivitet.
Det var en tid, hvor produktionen var det primære fokus og bevarelsen af den naturlige mangfoldighed, var sekundær.
Det ville man aldrig gøre i dag, og det synes jeg heller ikke man skal. De områder, hvor man kan producere træer, bør uden tvivl udnyttes, da det er økonomisk fordelagtigt. Samtidig skal vi dog have et øje for bevarelsen af biodiversitet, da den er afgørende for vores økosystemer og den langsigtede sundhed i vores skove. Udfordringen er, at skovejere ikke bliver økonomisk belønnet for at bevare områder, der gavner biodiversiteten, hvilket kan komplicere beslutningsprocessen.
En udfordring skovbruget står overfor i dag, er den manglende kommunikation med størstedelen af den danske befolkning.
Jeg er selv født med jord under neglene, men det er størstedelen af den danske befolkning ikke. Det er vigtigt at erkende, at flertallet ikke har den samme forbindelse til naturen, som os, der arbejder i skovbruget har.
Det er selvfølgelig ikke en fejl. Men det er en fejl, at vi som skovbrugere ikke har forstået, at de ikke er imod os.
Desværre oplever jeg en opfattelse i visse dele af skovbruget, at dem der bor i de større byer, “ikke har nogen ret til at blande sig i vores arbejde, fordi de ikke har kendskab til skovbrug”.
Jeg mener, at vores erhverv skal blive bedre til at kommunikere og forklare, hvad vi laver og hvorfor det er vigtigt. Den åbne dialog og gensidige forståelse mellem skovbruget og den brede befolkning er afgørende for at fremme bæredygtig skovforvaltning og naturbevarelse.
Når det handler om drift og certificering, er vores primære værktøj Skovkortet.dk. Vi anvender dette værktøj til at dokumentere forskellige aspekter af vores skovforvaltning, og det udgør en central del af vores certificeringsproces. Skovkortet.dk giver os mulighed for præcist at registrere vigtige oplysninger og resultater, hvilket er afgørende for vores arbejde med at opretholde standarder og sikre bæredygtig skovdrift.
En af de fremragende egenskaber ved Skovkortet.dk er, at det tilbyder de nødvendige funktioner, uden at det bliver for komplekst, da det er vigtigt, at fx et kortværktøj er let at bruge og forstå.
Det er afgørende, at nye skovejere aktivt tager del i forvaltningen af deres skov ved at stille spørgsmål og definere klare mål.
Det første skridt er at opsøge viden fra faglærte skovfogeder for at opnå dybdegående indsigt og værdifuld rådgivning. Det er ikke ualmindeligt at møde skovejere, der måske ikke har overvejet, hvad deres overordnede mål med skoven er.
En afgørende pointe er at kombinere ens egne visioner og idéer med ekspertisen fra professionelle inden for skovforvaltning. Det giver dig mulighed for aktivt at lære og deltage i beslutningstagningen omkring din skov.
Ved at trække på eksterne ressourcer og ekspertise, kan du maksimere din skovs potentiale.
Hvis du har nogle spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte mig.
Og ellers ses vi måske i skoven 👋