Sådan balancerer Kalundborg Kommune borgerinddragelse i Skovforvaltningen

Hvordan skaber man en balance mellem naturbevarelse og offentlig brug af skovområder? Som vi ved fra vores tidligere interview med Kasper Henricksen, er det nemmere sagt end gjort. 

For Kalundborg Kommune er borgerinddragelse blevet svaret på denne udfordring. Men med engagerede borgere og adskillige input kan det være en hårfin balance at inkludere borgerne og samtidig opretholde en effektiv skovforvaltning.

For at gøre os klogere på både udfordringer og løsninger på disse udfordringer har vi snakket med Kristoffer Bruun, der arbejder som Forstkandidat hos Kalundborg Kommune. 

I kommunen står den på mere praktik og mindre nørderi

Kristoffer Bruun er uddannet skov- og landskabsingeniør og har en overbygning i skovbrugsvidenskab. Gennem sin uddannelse havde han hovedfokus på den ikke-kommercielle skovdrift. 

Men siden han blev færdiguddannet for tre år siden, har han arbejdet hos Kalundborg Kommune. Fra at lave projekter hos Naturstyrelsen og skrive bachelorprojekt om paragraf 3 områder i skove, er dagligdagen nu en anden. 

Når man er ansat i en kommune, arbejder man med lidt af hvert inden for naturområdet. Som Kristoffer Bruun forklarer:

“Vi har eksempelvis 1.5 hektar fredskov midt i Kalundborg By, som er etableret som et gammelt lystanlæg. Det stiller nogle særlige krav til, hvordan vi håndterer det. Der er et ønske om, at man lader skoven være, eftersom den ikke har nogen kommerciel værdi. Men omvendt skal vi også sikre os, at de gamle træer ikke lige pludselig falder ned i hovedet på folk.” 

Udover den lille fredskov midt i byen forvalter Kalundborg Kommune også 150 hektar skov. Den største skov er omkring 20-25 hektar, og så er der flere mindre skove.

“I kommunen står den på lidt mere praktik og ikke så meget nørderi,” som Kristoffer Bruun selv fortæller.

Borgernes rolle i skovforvaltningen

De seneste år er borgerne begyndt at gå mere op i, hvordan kommunen plejer deres naturarealer. Om det er skov, græsplænen i midterrabatterne eller arbejdet i parkerne. Et eksempel på, hvordan de almene borgere er blevet mere engagerede kan ses på deres holdning til biodiversiteten. 

“For nogle år siden fik vi en del henvendelser fra borgerne, når vi havde ladet græsset stå og arbejdet med “Vild med vilje”, og borgerne ville have det klippet. Nu ringer de og siger ‘Hov, hvorfor slog I græsset der? Det stod bare vildt flot med masser af blomster og insekter,’” forklarer Kristoffer. 

Ændringen i borgernes holdninger viser, hvordan offentligheden er blevet mere bevidst om vigtigheden af biodiversiteten. Folk begynder at forstå, at vildtvoksende områder ikke er et tegn på forsømmelse, men en bevidst indsats for at fremme et rigt dyre- og planteliv.

“Er der noget, vi kan gøre anderledes?”

Kommunen modtager både positiv og negativ feedback fra borgerne, hvilket afspejler en bred vifte af holdninger og præferencer. Kristoffer uddyber, hvordan kommunen håndterer henvendelser:

“Typisk er der en fra rådhuset, der tager sig af dem. Men når vi får flere henvendelser om de samme ting, prøver vi at tage et kig på dem og se, om vi kan gøre noget for at imødekomme borgernes ønsker. Er der noget, vi kan gøre anderledes?” 

Selvom borgerinddragelse står højt på dagsordenen hos Kalundborg Kommune, må Kristoffer indrømme, at ressourcerne ikke rækker hver gang. Med 300 hektar græsplæner i den kommunale drift og yderligere 300 hektar rabatarealer er der meget at tage hensyn til.

Ligeledes kan borgerinddragelsen også give bagslag. Kalundborg Kommune havde i en årrække plantet rundt omkring og så blot efterladt det efterfølgende. Det har nu givet kommunen den opgave, at der skulle sættes ind med de lidt grovere midler. 

“Vi har lige været inde med store maskiner og haft Skovdyrkerne på, og det ser lidt voldsomt ud. Det har fået flere opmærksomme borgere til at skrive og sige: ‘Kan det nu også passe?’, såvel som politikere, der siger: ‘Er I sikre på, at det ikke er for voldsomt?’”, fortæller han videre. 

Men hvor kommunen, hvis budgetterne var uendelige, kunne drømme om, at man gik ind manuelt, må Kristoffer også indse, at det endnu ikke er tilfældet i kommunen. 

Aktiv formidling af kommunens arbejde 

For at imødekomme borgerne og undgå tvivl er Kalundborg Kommune begyndt at forklare proaktivt, hvorfor den gør, som den gør. Et godt eksempel er de 300 hektar rabatarealer, som kommunen tager sig af. 

"Vi har skilte rundt omkring i vores vejrabatter. Hvis vi har efterladt dem i grus i stedet for at rette dem af i muld, har vi et skilt, der forklarer, at det er et bevidst valg. Det er ikke blot en forsømmelse hos kommunen, men faktisk for at fremme biodiversiteten,” forklarer Kristoffer.

I Kalundborg Kommune har de også indført et koncept, der oprindeligt stammer fra Lolland Kommune: “Væk med kiggegræsset,” som er det græs, ingen bruger. 

“Det er spild af alles ressourcer at rende og slå det. Så hvis det kan give en lille smule mere natur og samtidig formidle noget natursyn såvel som at spare kommunen for ressourcer, som kan bruges til noget andet, synes jeg, det er en win-win-situation,” konstaterer Kristoffer. 

Ved aktivt at inddrage borgernes input i kommunens arbejde og være proaktive i deres kommunikation har Kalundborg Kommune oplevet, at der er en større forståelse for kommunens valg. Også selvom det ikke altid er i overensstemmelse med, hvad borgerne selv drømmer om. 

Og som vi sagde i indledningen: At skabe en balance mellem naturbevaring og offentlig brug af skovområder er nemmere sagt end gjort.