Skovejerne skal sikres ‘license to operate’ - interview med Anders Frandsen

Danmark er hjem for en stolt tradition inden for skovbrug med skove, der dækker næsten 15% af landet. Men en udfordring lurer i skovbrynet: Hvordan øger vi skovarealet til 25% som planlagt samtidig med, at vi respekterer ønsket om at holde store dele af skovene uberørte? 

Vi har talt med Anders Frandsen, direktør for Dansk Skovforening. Med rødder i den politiske verden deler han sine tanker om opgaven for Dansk Skovforening som brancheorganisation for skovbruget i Danmark. 

Direktør med en fortid på Slotsholmen

Anders Frandsen satte sig i direktørstolen for Dansk Skovforening i starten af 2022, og i årene forinden var han kommunikationsdirektør hos Rigspolitiet. Derudover havde han arbejdet med politik både på Christiansborg og som særlig rådgiver og på et større Public Affairs-bureau.

Og den politiske fortid er ikke ligegyldig. Man kommer nemlig ikke udenom politik, når man er direktør i en interesseorganisation for de private skovejere i Danmark. Ifølge Danmarks Statistik er der knap 24.000 i Danmark.

Som Anders Frandsen siger:

“Jeg er glad for at gå på jagt og være i skoven. Der stod i stillingsopslaget, at man skulle kunne lide at være i skoven og på Christiansborg. Jeg havde noteret mig, at skoven også var begyndt at fylde mere i både den offentlige og politiske debat, fordi den er et virkemiddel til at løse nogle af de globale megaudfordringer. 

Anders Frandsen er selv uddannet jurist og som nævnt aktiv jæger. Ikke den værste kombination, hvis man skal præge den politiske dagsorden.

”Uanset om vi taler klima, ressourceknaphed, forsyningssikkerhed, natur- og biodiversitet, grundvandsbeskyttelse og reduceret kvælstofudledning, så er skoven en del af løsningen. Derfor tænkte jeg, at det kunne være spændende at søge stillingen som direktør for Dansk Skovforening. Det politiske og Christiansborg kender jeg, mens det skovfaglige har – og kræver fortsat – lidt mere tilegnelse. Heldigvis udbød skovridder Esben Møller Madsen et kursus for yngre skovejere, lige da jeg var tiltrådt, det havde jeg stor gavn af at hoppe med på“

Visionerne for at drive en skov

I det nuværende regeringsgrundlag står, at der skal rejses yderligere 250.000 hektar skov i Danmark. Det hænger sammen med den politiske målsætning om, at 25% af vores landareal skal være skov. En ambition, der går tilbage til Svend Aukens tid.

De nuværende trepartsforhandlinger og Dansk Skovforening

Er du fast gæst hos Skovkortet.dk, kommer det ikke som nogen overraskelse, at der lige nu foregår trepartsforhandlinger om de 250.000 hektar skov, som regeringen planlægger at rejse.

Men hvordan skal skovlandskabet i Danmark se ud? Dansk Skovforening har selv budt ind med otte anbefalinger til trepartsforhandlingerne.

“Vores perspektiv er, at skov altid er godt. Selvom det ind i mellem fremstilles anderledes i debatten, så har det aktive skovbrug og produktionsskoven en masse positive effekter på samfundet. Det er godt for produktion af træ til den grønne omstilling, for klimaet, for grundvandet, for klimabeskyttelse og vil være positivt for natur og biodiversitet”, forklarer Anders Frandsen.

En af Dansk Skovforenings centrale anbefalinger er, at skoven rejses i større sammenhængende arealer.

“Meget af den skov, der er rejst de senere år, er på mindre arealer á tre-fem hektar. Ved at bruge større, sammenhængende arealer får man flere samfundsmæssige goder. Rejses skoven i større sammenhængende arealer, får man mere træproduktion, og flere af disse skove vil formentlig også blive certificeret, hvilket blandt andet betyder, at der dedikeres områder til urørt skov.”, fortæller han.

Udfordringen ved de nuværende tilskudsmodeller

En anden grund til at sætte en nedre grænse på for eksempel 50 hektar, er at undgå at planlagt skovrejsning går i stå. De eksisterende tilskudsordninger ligger nemlig væsentligt under Svarer-udvalget, som anbefaler en tilskudsordning på 92.000 kr. per hektar. 

”Det risikerer at give en prop i skovrejsningen, som kan være drøj for både planteskoler, skovdyrkningskonsulenter m.v. Men da langt hovedparten af de projekter, der er i pipeline eller hvor der er givet tilsagn er under den angivne hektarstørrelse, så vil de kunne fortsætte. Derudover håber vi naturligvis på en snarlig afklaring i trepartsforhandlingerne” siger Anders Frandsen.

Du kan læse Dansk Skovforenings 8 anbefalinger til den grønne trepart her: https://www.danskskovforening.dk/nyhed/indspil-til-trepart-store-skove-gavner-mest/

Kampagnen “Takket være skoven” - skovens bidrag til samfundet

I vores seneste nyhedsbrev nævnte vi, at Dansk Skovforening i samarbejde med Skovdyrkerne, Træ- og Møbelindustrien og Hedeselskabet har lanceret kampagnen 'Takket være skoven’.

‍

Formålet er at oplyse danskerne om alt det positive, som det aktive skovbrug bidrager med. Undersøgelser viste nemlig, at danskerne havde et skævt billede af skovdriften i Danmark.

“Vores undersøgelse viste, at danskerne var meget glade for deres træmøbler. Men samtidig var de imod, at der blev fældet skov. Folk troede også, at der blev fældet mere skov i Danmark, end der blev plantet. Men sandheden er tværtimod, at vi er gået fra i 1800-tallet at have 2-3% af vores landareal dækket af skov til at have 15% i dag.”, fortæller Anders Frandsen om tankerne bag.

Udover at skoven bidrager med positive klimaeffekter, leverer den også bæredygtige materialer til både møbler og byggeri. 

Ifølge Anders Frandsen skal kampagnen sætte fokus på værdien af aktivt skovbrug og forhåbentlig også gøre op med det negative billede, der ofte tegnes af produktionsskoven. 

”De senere år er der kommet en polariseret debat, hvor produktionsskov stilles op i meget hård modsætning til urørt skov. Forskellige former for skov kan selvfølgelig tjene forskellige formål, men al skov bidrager positivt. Sagt lidt i spøg, når jeg har været i debatter på for eksempel Folkemødet på Bornholm, så kan jeg næsten blive efterladt med det indtryk, at nogle af dem jeg har debatteret med hellere ville spise frokost på en motorvej end i en produktionsskov, fordi de ser det så negativt” fortæller Anders Frandsen.

Kampagnen skal således både fortælle historien om værdien af aktivt skovbrug, men også minde danskerne om, at produktionsskoven er et skønt og pragtfuldt sted at opholde sig: 

”Det ved de fleste danskere heldigvis også godt. Det er jo derfor, de nyder at gå tur i skoven. Og når vi har politikere og ministre med på besøg i produktionsskoven, så slår de jo også begejstret ud med armene, og siger, hvor skønt her er.”  

Skovejerne skal have lov til at drive skov på egne præmisser

Inden vi rundede vores snak med Anders Frandsen af, ville vi høre, hvad han ser som den vigtigste opgave for vores branche de næste fem år. Og svaret faldt prompte:

“Vi skal sikre, at skovejerne har ”license to operate”. At de fortsat kan forvalte deres skov, som de selv ønsker det. Blandt andet klimaforandringer kommer til at stille skovbruget overfor nogle store ubekendte i de kommende år. Den enkelte skovejer er den bedst egnede til at vurdere, hvordan skoven skal forvaltes. Det har vi ca. 250 års empirisk dokumentation for”, svarer Anders Frandsen.

Dertil understreger han vigtigheden af, at skovejerne også kan tjene penge på at drive deres skove.

“Det er typisk sådan, at hvis noget er økonomisk bæredygtigt, kommer der mere af det. Og er det ikke økonomisk bæredygtigt, kommer der mindre af det. Og vi vil gerne have mere skov i Danmark”, runder han af.

Vil du læse mere om Dansk Skovforening, kan du besøge dem her. Vil du læse om kampagnen “Takket være skoven”, kan du trykke dig videre her.