Hej og velkommen til ugens nyhedsbrev fra Skovkortet 👋🏻
Sommer er blevet til efterår, og ligesom at skovene nu slår om til nye farver, gør vores nyhedsbrev det samme.
Vi har brugt de sidste par måneder på at udvikle en ny podcast: Foresting Tomorrow. En ugentlig podcast, hvor vi tager dig med gennem de seneste nyheder og tendenser inden for skovforvaltningen 🎧 Du kan se en lille trailer her:
Nyhedsbrevet vil som altid udkomme hver anden uge – men med den lille forskel, at vores portrætter vil blive erstattet af en dybdegående artikel om de seneste begivenheder i branchen.
Vi håber, I tager godt imod det ny format 🎙️
💬 I denne uges program skal vi omkring:
Og med det på plads, lad os springe ud i denne uges nyhedsbrev 🌳
Første episode af vores podcast er allerede ude – og du kan lytte til den her. Podcasten vil udkomme hver uge, hvor vi løbende vil sætte fokus på de seneste udviklinger og tendenser i vores branche.
Temaet for første episode er skovenes tilstand i 2024 – og vi tager udgangspunkt i en spritny rapport fra FN’s fødevare- og landbrugsorganisation. Rapporten tegner et trist billede med flere skovbrande og skadedyrsangreb end nogensinde før.
Senere i episoden berører vi også CLT (cross-laminated timber) – en ny måde at anvende træ på som et alternativ til stål og beton, hvilket fører til en lavere miljøpåvirkning og heraf mere bæredygtigt byggeri.
Vi glæder os til at høre, hvad du tænker om podcasten. Så har du noget feedback, er du meget velkommen til at sende det vores vej!
Lyt til første episode af Foresting Tomorrow her (eller se den på YouTube her)
Som nævnt i podcasten er vores skove pressede som aldrig før. Men måske er teknologien vores redning?
I artiklen her dykker vi ned i, hvordan LiDAR og andre remote sensing-teknologier kan revolutionere skovforvaltningen. Fra præcise 3D-modeller til tidlig opdagelse af skovbrande og skadedyrsangreb – opdag, hvordan moderne teknologi hjælper os med at overvåge og bevare vores skove mere effektivt end nogensinde før.
Vi har netop opdateret vores bibliotek af hjælpeguides, som nu dækker alle funktioner i Skovkortet.
Med 13 helt nye guides viser vi dig alt – fra de første registreringer i kortet til, hvordan du automatisk opretter opgaver, der ændrer bevoksningsdata. De nye guides finder du nemt på startsiden.
Hvis du ikke kan få nok, og gerne vil gå mere i dybden med de emner, vi kommer omkring i podcasten, kan du dykke ned i disse artikler, som første episode tager udgangspunkt i:
Skovenes tilstand og teknologier:
Cross-laminated timber:
Så del det gerne med en ven eller kollega.
Har du andet på hjerte? Så besvar blot denne email med dine kommentarer 🤗
Vi ses i din indbakke igen om 14 dage 👋
Du ønskes en fantastisk uge i skoven.
- Jens Isbak