Hej og velkommen til ugens nyhedsbrev 👋🏻
Efter en dejlig lang sommerferie er nyhedsbrevet tilbage, og i denne uge kigger vi nærmere på, når skoven skal skifte hænder.
Vi har snakket med Henrik Neergaard-Petersen, der som 6. generation har overtaget 175 hektar skov - og så har vi en historie om et ungt par, der fører deres familieskov videre som 14. generation.
Dertil skal du møde et nyt ansigt hos Skovkortet. Til sidst skal vi selvfølgelig omkring en ny funktion, som både skovejer og skovfoged kan få glæde af!
Tusind tak, fordi du læser med! 🌳
💬 I denne uges udgave:
Så hæld kaffen i koppen, læn dig tilbage på kontorstolen og lad os springe ud i denne uges nyhedsbrev.
I denne uges portræt skal du møde Henrik Neergaard-Petersen. Han er 6. generations ejer af Ouegaard Hovedgaard.
Her fortæller Henrik om, hvordan han i årenes løb har lært mere og mere om skovdrift. Hvor han tidligere overlod størstedelen af ansvaret til sin skovfoged, er han i dag langt mere involveret og med til at præge både de enkelte beslutninger, men også større formål.
Han giver et indblik i, hvordan de arbejder med at skabe en bæredygtig forretning på deres skovdrift - og hvordan en storm i 2005 satte en klar retning for arbejdet i skoven.
Læs hele artiklen, hvor vi dykker ned i:
🌳 Læs vores portræt af Henrik Neergaard-Petersen her 🌳
PS: Vil du dele din ekspertise eller historie indenfor skovdrift? Så send en mail til ji@skovkortet.dk.
At være skovejer medfører mange fordele, hvad end det drejer sig om økonomi eller naturoplevelser. Men der følger også et stort ansvar.
Det er vigtigt at forvalte sin ejendom på den bedst mulige måde, overholde lovgivningen og sikre skoven for kommende generationer.
Selv med ekstern assistance ligger hovedansvaret hos skovejeren selv. Med nutidens krav til skovbrug og naturbevaring er det vigtigt at træffe beslutninger på et oplyst grundlag.
I dette webinar fokuserer vi på skovejerens rolle og de ressourcer, der er tilgængelige for at hjælpe dig med ansvarlig skovforvaltning.
Programmet for webinaret bliver:
Webinaret er for dig, der er skovejer og vil sikre, at du træffer de bedste beslutninger for din ejendom og forbedrer dine færdigheder i langsigtet skovforvaltning.
Efter webinaret vil du have et solidt beslutningsgrundlag og være bedre rustet til at samarbejde effektivt med din skovfoged.
Dato: 14. august 2024
Tidspunkt: 13.00-13.30
I denne uge har vi historien med om Per og Ulrikke Brandt Nordqvist, der netop har overtaget familieskoven som 14. generation. Parret er 35 og 36 år og bliver en del af en speciel gruppe skovejere – de unge.
Læs med i artikel, hvor Per og Ulrikke Brand Nordquist fortæller om de ambitioner og drømme, de har for deres 35 hektar skov.
Læs hele artiklen om de to unge skovejere her 🌳
Sig hej til Benjamin. Han startede hos os på fuld tid den 1. juli, efter at han færdiggjorde sin uddannelse som skov- og landskabsingeniør lige før sommerferien. Og selvom det lyder som en introduktion af en ny medarbejder, er Benjamin en gammel kending.
Vi har allerede haft fornøjelsen af at have ham ansat som studentermedhjælper tidligere.
Benjamins opgave bliver at hjælpe både nye og eksisterende kunder med at få det optimale ud af Skovkortet. Lige nu arbejder han blandt andet på en guide til, hvordan du nemt opnår en certificeret skov ved hjælp af Skovkortet.
Som en del af 'Avanceret'-pakken kan du nu tilbyde dine skovejere gratis adgang til Skovkortet.
Med adgang får skovejerne mulighed for at følge med i skovforvaltningen gennem detaljerede skovkort, projektoversigter, opgavestyring og filadgang.
Dette bidrager ikke kun til øget gennemsigtighed, men også til bedre involvering af ejerne i beslutningsprocesserne.
Så del det gerne med en ven eller kollega.
Har du andet på hjerte? Så besvar blot denne email med dine kommentarer 🤗
Vi ses i din indbakke igen om 14 dage 👋
Du ønskes en fantastisk uge i skoven.
- Jens Isbak